Udlejet
35.000kr. /måned
En type ejendom som denne er yderst sjældent udbudt til leje og du har derfor en helt unik mulighed her. Huset ligger på en topadresse i Vangede i Gentofte Kommune, helt rolig og yderst børnevenlig vej. Man er ikke langt fra grønne områder i form af Nymosen eller måske Gentofte Sø. Indkøb kan findes i hyggelige Vangede Bygade, som er få minutters gang fra huset. Der er op til flere daginstitutioner og også skoler i umiddelbar nærhed af huset (også internationale). Offentlig transport er let tilgængelig – tag f.eks. toget fra Kildebakke Station og vær på Nørreport på cirka et kvarter. København er absolut også indenfor cykelafstand. Med bil ligger man tæt på, men ikke generet af, udfaldsvejene omkring København.
Huset er helt ideelt til en børnefamilie og på stueplan byder huset på en rummelig entré, en yderst rummelig stue med mange indretningsmuligheder, et flot nyt kvalitetskøkken og spisestue kombineret, et stort soveværelse med indbyggede skabe samt et rummeligt badeværelse med nedsænket badekar og separat bruseniche. Fra stuen er der direkte adgang til den fortryllende have flere terrasser og plads til boldspil og trampolin.
Førstesalen byder på et rummeligt repos, 4 værelser hvoraf det ene har udgang til en lækker altan samt et badeværelse.
I kælderen findes bryggers og plads til opbevaring og i tilbygningen er der mulighed for træningsrum og opbevaring.
Owning a home is a keystone of wealth… both financial affluence and emotional security.